fredag den 20. januar 2012

Schulstad fejler i brugen af QR koder!

Schulstad har lanceret "Levebrødskuren", hvor man i løbet af 6 uger modtager opskrifter og tips til et sundere (brød)liv. Med ordene "tilmeld dig Levebrødskuren og få nye opskrifter hver uge" er QR koden sat i spil for at give forbrugerne direkte adgang til levebrødsbrødskuren. Godt tænkt, men langt fra gennemtænkt...  


Med klistermærker på al emballage fra Schulstads er der lagt op til en stor kampagne, med et budskab der appellere til størstedelen af danskerne der gerne lige vil smide et par julekilo. 

I følge den seneste analyse fra Analyse Danmark (klik og se et udpluk af den her), er det knap 65% af alle smartphone brugere der, har haft QR scanneren i brug og formodes derfor at vide hvordan en QR kode scannes. Det er positive tegn... Men man må IKKE som markedsføre tage det forgivet at alle ved hvordan en QR kode scannes og hvordan en scanner applikation bedst finder vejen til smartphonen. Schulstad vælger i dette tilfælde desværre at udlade en guide og skære dermed også en række potentielle kunder fra! 

Men det er måske så alligevel godt nok! For os der ved hvordan QR koderne scannes, ryster på hovedet over denne satsning. 

Når QR koden scannes ledes der direkte ind til et website (eller en del af en sign-up funktion i en god gammeldags bladre PDF), der naturligt ikke er optimeret til mobilbrug. En stor del af forbrugerne er højst sandsynligt stået af nu, for det er nærmest umuligt at scrolle og navigere sig frem til felterne hvor Schulstad ønsker oplysninger.  




Her er desværre igen et eksempel på der ikke er tænkt mobilbrugere ind i kampagnen. 


Schulstad lokker med mails med nye opskrifter og tips de næste 6 uger. Mod du som forbruger kvittere med både segmentering af; 
  • Køn
  • Fødselsdag (hvor der skal vælges både dag, måned og år på scroll linje)
  • Fornavn
  • Efternavn og 
  • mail adresse. 
Herefter skal der tages stilling til - og afkrydses - om man som forbruger vil tilmeldes "Levebrødskuren" og samtidig også en tilmelding til nyhedsbrev.


Det er ganske enkelt for meget at forlange for en bruger på farten... Værdien af en "Levebrøds kur" tilsvarer på ingen måde den (tidsmæssige)investering den enkelte forbruger skal hoppe ud i. En konkurrence om 1 års forbrug af morgenboller, en rejse eller andet vil sansynligvis have hjulpet! 


Det er desværre tydeligt at Schulstad også er "en af dem" der er hoppet med på noderne og bruger QR koderne uden tænke over hvilken værdi det skal skabe for forbrugeren men sørme også for Schulstad selv... Ærgerligt for Schulstad har faktisk en unik mulighed for at bruge emballagen til at skabe loyalitet og ikke mindst drive salg, hvis de havde brugt mulighederne i QR koden og mobilsitet rigtigt! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar