Med ordene "Scan koden og få frække tips i lommen" blev jeg (som ved hvordan en QR kode scannes) fristet...
Men jeg blev slemt skuffet for bag QR koden, der er lavet som en designer barcode med en tomat (eller packman look a like) integreret, venter der en meget tynd og flad (tomat)suppe..
Når designer barcoden scannes linkes der direkte til et fint optimeret mobilsite. Men budskabet skulle der lige være tænkt over en ekstra gang..
Puha, det er desværre lidt af en ommer... Sæson for god smag og 6 om dagen får sandsynligvis ikke meget ud af deres satsning med QR koder. Og hvor er det ærgerligt for tankerne bag kampagnen, sproget og ikke mindst mulighederne for forbrugerne er jo lige i øjet!
Hvad kunne Sæson for god smag og 6 om dagen i stedet have gjort, hvis de villle have succes med denne QR kampagne?
I love barcodes mener:
Først og fremmest skal brugerne guides til
- Hvordan QR koden skal scannes
- Hvilken applikation der kan benyttes og
- Hvordan brugeren får applikationen på smartphonen
Der er lavet et rigtig fint mobilsite men budskabet er fuldstændig ude i tomat rækkerne...
Det er desværre i dagens Danmark fuldstændig naivt at tro at teksten "Tjek tilbage i uge 37, hvis du er klar på en kigger" vil får folk til at vende tilbage til et site, som 99% ikke vil kunne huske navnet på - størstedelen må være kommet ind via QR koden!
Effekten af denne kampagne er nok desværre lig nul!
MEN selvfølgelig kan det lade sig gøre, at lave en teaser kampagne... Sæson for god smag kunne have brugt følgende muligheder:
- Åben op for posen og giv en forsmag på det der venter forbrugeren i uge 37
- Udnyt muligheden til at få e-mail permissions til nyhedsbrevet
- Få flere "synes godt om" på Facebook
- Giv brugeren mulighed for at gemme mobilsitet på deres smartphone
Det er blot et par åbenlyse muligheder, der kunne have gjort en rigtig stor forskel!
Vil du have tips og tricks om den optimal brug af QR koder - direkte i din mailboks? Så klik blot her og I love barcodes...news, er på vej til dig.
UPDATE D. 16/9 2011.
Godt inde i uge 37 er "det rigtige" site nu bagved QR koden - og det ser rigtig godt ud!
Tag et kig her:
Der er lavet en super og lækker designet feature, hvor det er muligt at tilføje sitet til mobilens "skrivebord". Det ligger sig dog (på min iPhone 4) desværre ikke automatisk på skrivebordet.
Men det kan klares manuelt og det er en god idé, for selve sitet er meget overskueligt og lækkert bygget op. Her er der mulighed for at finde opskrifter med alverdens grøntsager og få gode køkkentips om alt fra opbevaring til hygiejne.
Det vil være så oplagt at udnytte muligheden for at sprede det gode budskab - og muligheden for at øge kendskabet til både 6 om dagen og Sæson for god smag, ved at:
- Dele sitet på Facebook
- Få sign-ups til nyhedsbrevet
Det lyder som et koordinerings fuckup, men virker altså fint på min Iphone
SvarSletDet virkede også fint her :-)
SvarSletHej anonym og David,
SvarSletTak for jeres kommentarer. Jeg har løbende forsøgt at scanne QR koden i håb om der var kommet nyt bag.
Først i går, d. 15/9 blev jeg mødt af det nye site, men funktionerne med at finde opskrifter etc. virkede dog ikke...
Men i dag fungere det, der er kommet nye features på - og fungere rigtig godt!
Mulighederne for dele det gode budskab med resten af verden på Facebook eller muligheden for at få sign-ups til sæson for den gode smag´s nyhedsbrev, er dog desværre stadig ikke udnyttet.
Det er et rigtig fint site og et fantastisk "redskab" vi alle gerne vil have liggende på telefonen, så hvis i David og anonym tilfældigvis skulle have en finger med i spillet på kampagnen, så håber jeg i giver os andre mulighed for at dele sitet :-).
Bedste hilsner
Rikke