tirsdag den 16. august 2011

Sådan bruges QR koder bedst - når du skal markedsføre dig selv!

Først skal du sælge dig selv - så skal du sælge dine produkter og ydelser! Et godt visitkort har igennem tiderne været et vigtigt indtryk at indlede (og efterlade) et samarbejde med.  QR koderne giver nu visitkortet en helt ny dimension. 


I love barcodes har fundet tre rigtig gode eksempler fra USA på hvordan QR koder kan gøre den helt store forskel, når du skal markedsføre og sælge dig selv! 


Den skrabede - men gode! 
Geng Gao har lavet et par flotte grafiske visitkort og benyttet sig af mulighederne i at komme trygt og godt ind under kontakter i din smartphone nemt og hurtigt!




QR koden scannes og wupti har du mulighed for at downloade Geng Gao´s kontaktoplysninger direkte til din smartphone eller ringe op med det samme! 



Den gode - der giver muligheder!
Drew Hornbein har taget de kreative midler i brug... Dels i udformingen af visitkortet, hvor logoet er en integreret del af QR koden. Men bestemt også i forhold til brugen af QR koderne. På et enkelt visitkort har Drew Hornbein valgt at byde ind med to forskellige budskaber - og QR koder! 


Scannes QR koden ved telefon nummeret ringes der direkte op til Hornbein! 


Scannes designer QR koden ledes først ind til en landingpage med kontaktoplysninger.



Herefter er der mulighed for at gå online og få mere information om Drew Hornbein på det mobil tilpassede site. 




Den (næsten) fuldendte!
Mød Dave -og resten af holdet bag bureauet 23rd & 5th!... Et rigtig godt eksempel på et personligt visitkort, her er tænkt på de meste både i design og brugervenlighed. 


Når QR koden scannes bydes der velkommen af Dave på et tilpasset mobilsite. Her er der mulighed for at møde "resten af holdet". Følge 23rd & 5th med de seneste opdateringer fra Facebook og Twitter. 




I love barcodes mener: 
Tiderne hvor vi gik rundt med den lille visitkort mappe under armen, det forsølvede visitkort hylster i baglommen eller tasken er ganske enkelt passé. Vi har vores tro følgesvend og livline med i inderlommen uagtet hvor vi er.  Smartphonen er vores nye computer, telefon og kontaktdatabase!  


Jeg vil vove at påstå at dagens visitkort har en ultra kort levetid. Formålet er udelukkende at finde den hurtigste vej ind under kontakter i telefonen... Og har du først prøvet at scanne en QR kode og opleve hvor nemt kontaktdata bliver integreret på telefonen, vil det føles som en evighed næste gang du manuelt skal indtaste alle kontaktdata på din nye kontakt. 


Men én ting er at ligge trygt og godt under kontakter, for som i al anden markedsføring og salg handler det om at differentiere sig fra de andre! Netop i den væsentlige sammenhæng er der igen af de viste, ellers rigtig gode eksempler, der har den lille detalje der vil gøre den helt store forskel! 


Den afgørende detalje er en mulighed for at downloade mobilsitet eller kontaktoplysningerne til smartphonens skrivebord, så oplysningerne altid er synlige og nemme at tilgå, ligesom en app. For indrømmet, uagtet hvor super fed casen fra Dave og de andre rødder på bureauet 23rd & 5th er, er det en kende utopi at tro visitkortet gemmes og lystigt tages frem blot for at scanne QR koden og dermed se det seneste nye fra Dave & Co. 


Vil du have succes med QR koder og de øvrige 2D barcodes? Klik og få tips og tricks direkte i din indbakke
Rikke Høyer Schrøder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar