onsdag den 31. august 2011

Carlsberg får en omgang tæsk i brugen af QR kode!

Carlsberg gi´r en omgang! I anledningen af J.C. Jacobsens 200 års fødselsdag deler Carlsberg intet mindre end 200.000 gode flasker Carlsberg ud. For at få fat i en af flaskerne opfordre Carlsberg til at medbringe en kupon der i forbindelse med deres annonce er bragt i  dagens Urban og Metroxpress. 


Som middel til at finde de mange barer og cafeer der uddeler de gratis Carlsberg er der brugt en QR kode.. Smart tænkt! - eller er det? 




Et nærmere kig på kuponen der skal medbringes, viser at Carlsberg ikke guider til hvordan QR koden scannes og dermed gør det en kende svære for de tørstige at finde vej til den rigtige bar/cafe!




I love barcodes mener:
Det bliver desværre til en omgang "tørre tæsk" Carlsberg får fra I love barcodes, set i forhold til brugen (eller mangel på samme) af QR kodens fortræffeligheder! 


For hold nu fast, hvor er det godt tænkt med "byt denne kupon til en øl"! 
I bund og grund er det også fint nok tænkt at QR koden skal vise vejen til den nærmeste bar/café der uddeler de gratis øl. Men så stopper de gode tanker.. 


Når QR koden scannes ledes der ind på et fint mobil site. Her spørges der naturligt om den aktuelle placering må benyttes. 



Ved at trykke "ja" burde man som lovet få den aktuelle overblik/liste over de nærmeste cafeer og barer der byder på øl. Nuvel, I love barcodes holder ikke til i det pulserende byliv med en bar eller cafe på hvert gade hjørne, men ikke en eneste "liste" kommer frem, kun egen husstand (heldigvis dog med en kold øl i køleren).



I det hele taget kunne mobilsitet have været en del bedre og der er ikke tænkt i åbenlys usability for brugeren. Et eksempel herpå er at at "boblen" Carlsberg fester 03.09.2011 faktisk er aktiv og der bag "boblen" gemmer sig god information omkring arrangementet. 
Et andet eksempel er muligheden Carlsbergs jagt på Facebook fans, her har Carlsberg blot har valgt at indsætte en "like" knap (der linker direkte til Facebook login side).  Måske åbenlyst for nogle - men ikke alle! 


Næ, det Carlsberg skulle have haft gjort. Hvis de vil have succes med brugen af QR koder var blot:

Udnyt potentialet i QR koden! 
Hvorfor i det hele taget tænke på, at en kupon skal hives eller klippes ud af en annonce!? (der i mange tilfælde alligevel ender i vaskemaskinen...) Hvorfor ikke bruge vores evige følgesvend (telefonen) til at gøre hele arbejdet? 
I dette tilfælde er det så åbenlyst at QR koden med fordel kunne lede direkte til et mobilsite med oversigt over barer/cafeer OG en værdi kupon til den gratis kolde øl!  Så enkelt kunne det gøres!


Klik her, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan udnytte potentialet i QR koder (2D barcodes generelt)!
Rikke Høyer Schrøder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar