mandag den 16. maj 2011

Profil Optik burde have brugt en værdikupon!

Med et gratis GO-CARD, forsøger Profil Optik sig med brugen af QR koden til at skabe salg. Med fristende tilbud som  20% rabat, synsprøver og gratis bio-billetter er der lagt i godt kakkeloven til de studerende. Men virker det?


Der linkes til et alm. website, med dårlig navigation

I love barcodes mener: 
Endnu et rigtig godt eksempel på hvordan et ellers traditionelt dødt GO-CARD kan blive en aktiv salgskanal blot ved hjælp af en QR kode... Og det tegner også rigtig godt for Profil Optik - ved første øjekast! 
Layoutet er rigtig godt tænkt og står klart og tydeligt. Men målet med kampagnen og eksekveringen er (i mine øjne) lige utydelig nok..:

  • Med overskriften "Få 20% rabat på....." blev jeg fristet til at tro målet for kampagnen er at sælge briller, linser eller solbriller via QR koden. 
  • Med ordene "Scan koden, book synsprøve og se hvor du kan hente to gratis bio-billetter" ved QR koden, bliver jeg i tvivl.. Er målet for kampagnen og brugen af QR koden, at sælge synsprøver?
Når QR koden scannes, linkes der direkte ind på et almindelig website, hvor teksten er målrettet studerende... Navigationen er ikke optimal og der kan blandt andet ikke ringes direkte op fra sitet (ved at trykke på telefon nummeret). De vedholdende forbrugeres næste skridt i retningen om 20% rabat, synsprøve eller gratis bio-billetter er nu at skrive en mail via mobilen.. 

Jeg tror desværre ikke responsen på kampagnen bliver overvældende. Og det er ærgerligt for der er lagt i kakkelovnen til en succes... 

Det Profil Optik kunne have gjort, hvis de villle have succes med brugen af QR koden (2D barcodes generelt) var først og fremmest at;
  • Have fokus på en enkelt målsætning
  • Bruge QR koden strategisk og 
  • "Holde brugeren ordentlig i hånden"
Den bedste løsning for at generere salg vil, i I love barcode universet, være at trække de studerende ned i butikkerne ved at bruge en 2D barcode værdikupon med 20% rabat! 
For at indløse værdikuponen skal brugeren indtaste sin mail adresse (derved hverves også permissions til "lang bane salg").  Så nemt kan det gøres!
Rikke Høyer Schrøder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar