fredag den 25. marts 2011

Er det en "øjenbæ" - eller kan den bruges til noget?

I Børsen markedsførte Copenhagen Admiral Hotel sig med en virkelig flot annonce, hvor der i både billeder og tekst bliver sat ind på alle kanaler for at påvirke til køb. I venstre hjørne af annoncen sidder en lille 2D kode  - som desværre ikke kommer til sin ret. 






I love barcodes mener:
Jeg vil tro størstedelen af de potentielle kunder vil kigge på 2D koden og sidde med en fornemmelse af; "er det en øjenbæ - eller kan den bruges til noget?"


For Copenhagen Admiral Hotel vil have fået meget mere ud af at leve op til deres egne ord om "Hvis du vil noget særligt - så gør noget særligt".  Ved ikke at gøre noget særligt i dette tilfælde,  mister den ellers så oplagte mulighed for at drive salg ved hjælp af EZ koden. 


Det er de klassiske fejl i brugen af 2D barcodes Copenhagen Admiral Hotel begår; 

  • Først og fremmest giver de ikke læseren en årsag til hvorfor EZ koden skal scannes og hvad de får ud af det. 
  • Dernæst guider de ikke til, hvordan EZ koden scannes, eller hvordan læseren får fat i en scanner applikation. 
  • Sidst men ikke mindst vælger de at linke direkte til et website, hvor brugervenligheden er dårlig og sandsynligheden for læseren køber er meget ringe
Det er så lidt ændringer der skal til - men betydningen vil være er enorm!

rikke høyer schrøder

4 kommentarer:

  1. Meget interessante pointer. Jeg er selv stor fan af QR-koder, men hvis man skal forklare hvordan de skaffer en QR-reader og hvordan de skal skanne, kunne man så ikke lige så godt skrive hjemmeside adressen. Jeg søger nok en diskussion omkring at få folk til at bruge QR koder til deres produkter/markedsføring, når man præsenterer dem for at man skal skrive mere tekst, end hvis man bare skrev en URL.

    SvarSlet
  2. Og koden kan kunne scannes af en scanner, nemlig scanlife. Så ALLE der har en anden scanner vil få en rigtig dårlig oplevelse. Proprietære koder burde forbydes!

    SvarSlet
  3. Hej Michael og Martin,

    Tak for jeres kommentarer.

    @ Martin. Ja, du har da ret. Det er nærmest en fristil der skal skrives for at guide brugerne ordentligt. Men det er bare et faktum, at det ( desværre) endnu ikke er alle der kender til 2D barcodes og hvordan de scannes.

    Men når det er sagt, så kunne jeg ikke være mere uenig i din betragtning om at "fristilen" kan erstattes af en URL.

    Pointen med at bruge 2D barcodes er jo netop, at man på bedste vis kan skabe "call to action" og få direkte respons på fx en annonce, ved brugeren scanner koden og linkes direkte til et mobil site - og kan foretage et ( impuls) køb.
    Var 2D stegkoden erstattet af en URL vil denne mulighed for "call to action" ikke være tilstede og muligheden for annoncøren får respons, begrænset.

    @ Michael. Der findes rigtig mange forskellige typer 2D barcodes de tre mest benyttede er EZ, Datamatrix og QR koden. Den mest benyttede scanner i Danmark, Scanlife kan scanne dem alle.

    Men du har helt ret i, at det mest oplagte er at bruge 2D koder der kan scannes med de fleste scanner applikationer. Jeg tror dog ikke vi kommer uden om der dukker flere og flere "proprietære" koder op.

    SvarSlet
  4. Datamatrix og QR er open source, så virksomheder der fremstiller
    scanner applikationer har mulighed for at understøtte teknologien,
    hvis de mener behovet er der. Det kan de ikke med EZ koden! - eller retter sagt vælger ikke at gøre, for som jeg forstår det, har scanlife for lang tid siden åbent for deres kildekode.

    Da mit selskab pt er blandt de virksomheder i DK der har udvikler flest 2d kode løsninger har vi naturligvis også en rigtig god indikation af hvad for scannere der tilgår vores platform. Scanlife er vel brugt, men en stor del af de scan vi ser kommer også fra andre 2d kode scannere.

    At undlade dette i din evaluering af den konkrete case, ville være det samme som at undlade at kommetere på at en hjemmeside kun kan tilgås via en bestemt browser, eller du kun kunne sende en SMS fra en bestemt telefontype. Det mister man "hits" på og er med til at skuffe slutbrugeren og smadre markedet.

    Med hensyn til om der skulle dukke flere proprietær koder op, er dette på ingen måde tendensen i markeder der er længere fremme end os - tværtimod vil de kun få det hårdere efterhånden som open source teknologierne vinder frem. Jo flere scan der bliver kanaliseret via open source standarder jo mindre mening vil det give at udvikle en ny standard som ikke er implementeret i markedet - igen ville et sammeligneligt eksempel være at lave en hjemmeside som marioteten af potientielle kanaler ikke kunne understøtte.

    Som alle andre marketing kanaler skal man jo også rådgive i forhold til hvad der giver den bedste effekt og man vil aldrig kunne argumentere for at en proprietær kode vil kunne give en bedre effekt end open source standard som alle har adgang til.

    Ellers tak for en rigtig god blog. Det er fedt at kunne følge med i hvad der sker i markedet.

    SvarSlet