Danske Bank er uden tvivl landets mest innovative bank - når det gælder mobile løsninger!
I september måned lancerede Danske Bank deres applikation til Android og Iphone. En applikation der giver mulighed for at klare pengesagerne i netbank - direkte fra mobilen. På blot 3 måneder er applikationen blevet et kæmpe hit, med intet mindre end 700 daglige downloads. Og mere end 3000 nye kunder til Danske Bank.
I denne uge lancerede Danske Bank seneste skud på stammen, en ny funktion i mobilbanken der gør det muligt at tage et billede af indbetalingskortets kodelinje - og du dermed slipper for at indtaste de alt for mange cifre selv ( det er blot beløb og dato der skal tastes ind). Ganske genialt, særligt taget i betragtning af at vi danskere betaler over 100 millioner indbetalingskort om året...
Markedsføringen af den nye funktion er ligeledes helt genial! Danske Bank har virkelig set muligheder i brugen af 2D koderne til at skabe call to action.
I love barcodes mener: Dette er et fantastisk eksempel på en visionær virksomhed der kan se de uanede muligheder i at skabe kreativ call to action, med 2D barcodes. Det må være klasse eksemplet på den gode gamle AIDA, in action. Det siges Danske Bank p.t. har investeret mere end 1 milliard dkr i udviklingen af deres digitale løsninger. Ingen tvivl om de "håndøre" er vel givet ud.
Rikke Høyer Schrøder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar